Naturens Dag

10 sep

Dato

10.09.2017, 10:00 til 14:00
Gratis - bare kom
Øresundsstien 7, 2300 København S
Mangfoldighed i naturen. Sted: Naturcenter Amager Strand og Den Blå Foreningsby

Uanset om man bedst kan lide at fiske, se på fugle, bade på stranden eller bare gå en tur under den åbne himmel, er naturen et dejligt sted at befinde sig i!
Derfor kan du være med til at hylde naturen og dens alsidighed. Det gør vi med et STORT arrangement, som afholdes på Naturens dag, hvor temaet netop er ”mangfoldighed i naturen”.

Børnekulturhus Ama'r sætter fokus på, hvordan man kan bruge naturen til at være kreativ. Julie Dufour, arkitekt holder workshops, hvor man kan være med til at lave skulpturer eller bygge med materialer, man selv kan finde ude på stranden.

Øens Frie Fiskeforening vil tilberede mad fra naturen over bål, instruere i forskellige måder at fiske på og give tips og tricks til, hvordan man med præcision kan kaste en fiskestang ud.
Den Blå Foreningsby vil byde på en masse kropslige aktiviteter ude i strandparken. Aktiviteterne vil bl.a. bestå af forskellige bevægelseslege, GPS-løb og en natur-quiz. Man kan også lære at redde liv ved at prøve et rescueboard og udføre hjertelungeredning på en dukke. Samtidig vil man kunne nyde godt af snorkling, kajakture, ”stand up padding”, sauna og snorkling.
Naturcenter Amager Strand afholder en såkaldt BioBlitz, hvor man i fællesskab kan være med til at indsamle og tage billeder af de forskellige planter og dyr på stranden. Sammen med naturspecialister kan man være med til at afdække og blive klogere på, hvad der gemmer sig ude i sandet og vandet. 
I den forbindelse kommer biblioteket og udlåner bøger om strandens natur, så man kan blive klogere på de mange forskellige arter, der lever på stranden.

Der vil være en shuttlebus, som kører fra forskellige destinationer i bydelen og til stranden (ruten - med tidspunkter og opsamlingsstederer ikke lagt, men der kommer snart mere info om dette - tidspunkter, rute, opsamlingssteder mm) venligst sponsoreret af Amager Øst Lokaludvalg

Arrangeret af Naturcenter Amager Strand, Børnekulturhus Ama’r, Den Blå Foreningsby og Øens Frie Fiskeforening
Naturens Dag er grundlagt af Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Du kan læse meget mere om dagen på http://www.naturensdag.dk/om-naturens-dag/ eller på Naturens Dag