OM BØRNEKULTURHUS AMA'R

Velkommen til Børnekulturhus Ama'r - det skæve hus på Øresundsvej, hvor alt kan ske!

Hver dag lader børn deres nysgerrighed og fantasi flyde ud i alle kroge og kanter af vores skæve hus her på Amager. Skoleklasser og institutioner kan i løbet af året booke værksteder og arrangementer med professionelle kunstnere. Hver eftermiddag har vi en række forskellige fritidshold for børn og unge i alderen 0 til 16 år – og i weekender og ferier summer huset af aktiviteter for hele familien.

Børn og voksne er altid velkomne til at benytte huset uden at være tilmeldt en konkret aktivitet. Som gæst kan du frit gå på opdagelse i husets mange kringelkrogede og overraskende rum og opleve stemningen i et ganske særligt hus i børnehøjde. Det er også muligt at medbringe egen madpakke og købe varm kakao, kaffe og te i vores cafeområde.  

Vi glæder os til at se dig i dit Børnekulturhus Ama’r!