24 Hemmeligheder

Hvert år op mod jul forvandler vi vores eget og nabohuset Teater ZeBU til en stor sanseudstilling med 24 deltagende kunstnere

Små hemmeligheder bliver til store overraskelser i en sanselig og kreativ vandring gennem byens største julekalender! Og det bedste er i må se alle 'lågerne' den dag i er på besøg.

24 hemmeligheder er et alternativt tilbud i den travle juletid. Her kombineres æstetisk oplevelse med kreativ medskabelse. 24 kunstnere fra et væld af stilarter, kunstformer og genrer giver hver deres lille - eller store - bud på en sanselig oplevelse for hele familien. Det er samlet i en stor udstilling hvor i frit kan bevæge jer rundt og opleve med ører og øjne. Arkitekter, musikere, scenografer, lydkunstnere, billedkunstnere, historiefortællere og mange andre skaber med hver deres lille del et samlet hele. Et enkelt sted er oplevelsen et kreativt værksted hvor i selv kan være med til at skabe i samarbejde med en kunstner - som på billedet fra 24 Hemmeligheder 2019 hvor Billedkunstner Maria Lau Krogh skabte 'Mulles Autoværksted' helt i pap.