Band/sammenspil 4 kl. +

Holdet for de større børn, som ønsker at spille et instrument og øve sig i at være en del af et band

Holdinstruktør: Musiker Rasmus Lang Hedegaard

Har du lyst til at spille i band? Dette er holdet til dig, der brænder for at spille et instrument og har lyst til at spille sammen med andre.

På sammenspilsholdet får du mulighed for at udvikle dig og eksperimentere med dit instrument. Samtidig lægger vi vægt på, at vi lærer at spille sammen og lytte til hinanden. Vi tager i høj grad udgangspunkt i gruppens ønsker og evner, men arbejder også mere eksperimenterende med lyd og elektroniske elementer. Måske skal vi spille rock, pop eller reggae? Eller måske electro-pop. Som en del af undervisningen skal vi prøve at skrive vores egne numre, og vi skal indspille numrene, så du kan spille bandets musik for dine venner. Det vigtigste er dog, at stemningen er god, og at vi har et fedt groove.