Breakdance Let øvede (2. kl +)

I breakdance handler det om, at turde være sig selv og finde frem til et personligt danseudtryk.

Holdinstruktør: Mikael Santana, Danser  

Danseudtrykket sammensættes ud fra de fire elementer: toprock, downrock, powermoves og freezes, der giver danserne mulighed for at sætte et personlig præg.

På holdet arbejder vi videre med at lære og forfine de mest basale ting inden for breakdance, og lade os overraske over, hvor meget vi egentligt kan, når det kommer til stykket.

I børnekulturhuset oplever vi stor interesse for at breake, og har efterhånden nogle super dygtige store børn. Derfor holder vi af og til et breakbattle, hvor børnene i kendte rammer kan prøve at deltage i en ægte breakdancekonkurrence – og selvfølgelig blive motiverede af at se de større børn og dygtige voksne fra miljøet.