Husets rum

Kom indenfor i et hus fyldt med overraskende rum med plads til leg

Rum der altid er åbne: 

Børn og voksne er altid velkomne til at besøge huset uden at være tilmeldt en konkret aktivitet. Der er mange muligheder for sjove lege og spændende oplevelser i vores åbne rum, kom fordi og få et pusterum fra hverdagen hvor børnene kan slå sig løs. 

Torvet
På torvet finder i huset stejle klatrevæg, som Amagers sejeste børn kan bestige. Torvet er et rum med mange muligheder, højt til loftet og hyggelige hjørner. 

Hulen
Snup en god bog fra hylden eller farver og papir og hyg jer i hulen. Her er der plads til de gode fortællinger, til fordybelse og afslapning. 

Cafeen
Hold en pause fra alt det sjove og spis en medbragt madpakke i husets Café. Her kan du også købe en kop varm kakao, kaffe eller te.

Kringelkroge og gemmesteder
Gå på opdagelse i huset og find husets kringelskrogede gemmesteder, vores seje lysende boldebassin, legovæg og andre finurlige overraskelser.

 

Rum til faste hold hold, arrangementer og workshops mm.:

Hver uge fyldes børnekulturhuset med en masse glade og kreative børn. Husets aktiviteter er fordelt i forskellige rum, der passer til vores mange forskelligartede aktiviteter og tilbud. 

Mulighedernes Rum
I husets største rum er der plads til teater, gøgl, dans, akrobatik, gymnastik, yoga, musik, rytmik og meget, meget mere. I Mulighedernes Rum er næsten alt muligt.

Dansesalen
Elsker du at danse, spille musik og lave rytmik - så er dansesalen lige noget for dig! Der er også plads til at de helt små kan udforske lyde og rytmer i vores trommehule. Det er muligt at leje trommehulen. Du finder flere informationer under "Trommehulen".

Værkstedet
Slip kreativiteten løs i Værkstedet. Her kan du bygge, tegne, male, modellere, klippe og klistre. Kun fantasien sætter grænser.

Toppen
I vores elektroniske musikrum er der mulighed for at arbejde med lyd, rytmer og musik på vores computerstationer.