Teater med et tvist (2.-3. kl.)

Scenekunst og teatertræning for børn i 2. og 3. klasse

Holdinstruktør: Signe Gravlund Thomsen, Skuespiller og gøgler 

Vi arbejder med elevernes lyst til og færdigheder i at udtrykke sig dramatisk med udgangspunkt i teater som scenekunstform. Vi skaber opmærksomhed på børnenes position i det sociale samspil med andre børn, og børnene lærer at sætte teater ind i en større kulturel sammenhæng.

Gennem teaterkunsten styrker deltagerne deres samspil til hinanden og andre, og vi arbejder hen imod at turde optræde med noget, vi selv har skabt. På dette hold eksperimenterer vi i særlig grad med at mikse genrer, og afprøve nye former og muligheder for teater og forestillinger.  

(Sæsonen afsluttes med en forestilling)