Thelonious

Oplev den prisbelønnede jazzforestilling THELONIOUS - en visuel og musikalsk rejse ind i Thelonious Monks musik.

Forestillingen Thelonious er en prisbelønnet audiovisuel forestilling af Belgiske Zonzo Compagnie i samarbejde med jazztrioen 'De Beren Gieren'. Tempoet er højt og musikken vild og vidunderlig. Der er ingen dialog i forestillingen og musikken er udelukkende Thelonious Monks kompositioner hvor af flere med tiden er blevet jazz standards.

Thelonious Monk var et musikalsk geni, der skubbede til jazztraditionens grænser med sin vilde brug af avanceret rytmik og harmonik. Musikkens opfindsomhed afspejles i en livlig videoscenografi, der som musikken er både legesyg og finurlig.

Forestillingen er en del af den årlige BIG BANG festival hvor vi over to dage fylder Musiktorvet, Amager Bio, BETA og Børnekulturhus Ama’r med fantastiske musikforestillinger, installationer, koncerter og workshops fra ind- og udland. Vi kalder den en festival for eventyrlystne ører og håber på at i har lyst til at gå på opdagelse i noget af alt det andet skønne vi præsenterer i løbet af weekenden.

Credits
Instruktør: BENJAMIN VANDEWALLE, Trommer: SIMON RAMAN, Klaver: SEPPE GEBRUERS, Bass: LIEVEN VAN PEE, Video: NELE FACK/STUDIO SANDY, Teknisk Design: PIETER NYS & STEVEN BONTINCK, Kostumer: JOHANNA TRUDZINSKI, Teknik: PAT CAERS.

Produceret af Zonzo Compagnie i samarbejde med Handelsbeurs, Krokusfestival, KAAP and De Grote Post. Med støtte fra Flanders og the Creative Europe Programme of the European Union.

Fra 6 år

Varighed: 50 minutter

 

Kontakt

BIG BANG Festival, Teater ZeBU

Del med