KomponistCamp uge 31

I den sidste uge af skolernes sommerferie kan du komme på KomponistCamp i Børnekulturhus Ama’r.

Sammen med fire dygtige professionelle komponister og musikere skal vi i en hel uge fordybe os i musik, klange og lyd. Komponisterne arbejder med musik og lyd på helt forskellige måder og det kommer I også til. Med kendte instrumenter, med lyde i finder, med hjemmelavede instrumenter, med ideer og tegninger og måske også med elektronik og iPads. Du kommer til at høre om hvordan komponisterne arbejder og tænker når de laver musik til forskellige ting og også hvordan man gør når andre skal spille eller synge den musik man har skrevet. 

Første dag inddeler vi jer i grupper efter alder og gruppen arbejder i sammen med hele ugen. Men der bliver selvfølgelig også tid til masser af sjov og hygge, fælles frokost, musikalske lege og øvelser, en fælles koncert og en hel masse mere hvor vi arbejder sammen alle sammen. 

Mødetid er kl 9.30 hver dag og vi slutter kl 14 - undtagen fredag hvor vi holder en lille afslutning og inviterer forældre til koncert kl 15 - 16. Campen er for børn fra 10 - 16 år.

Det kræver ingen forudsætninger at deltage i campen, kun lysten til at fordybe sig i musikkens udtryk sammen med andre børn/unge og dygtige undervisere. MEN hvis i spiller et instrument må i super gerne tage det med, det kan være vi sætter det i spil nogle af dagene. 

Campen er et samarbejde mellem Dansk Komponistforening og Børnekulturhus Ama’r. Det koster 700 kr. (+ gebyr) og man tilmelder sig for hele ugen.

Børnekulturhus Ama'r

Børnekulturhus Ama´r

Øresundsvej 8B

2300 København S
Del med