KreaCamp uge 26

Kom og brug skolernes sommerferie på at være kreativ i det skønne skæve børnekulturhus på Amager. På KreaCamp i uge 26 arbejder vi i år i 3 hold: Billedkunst, musik, og moderne dans!

På hvert hold arbejder vi med kunstens kreative potentialer vejledt af professionelle billedkunstnere, musikere, og dansere. Der er plads til max 15 børn på hvert hold. KreaCamp henvender sig til børn som starter i 4.klasse eller ældre. Det koster 700 kr. Man tilmelder sig til enten musik, billedkunst, eller moderne og er på samme hold hele ugen. KreaCamp foregår i Børnekulturhus Amar med undervisning mandag til fredag i tidsrummet mellem kl.9.30 - 15.00.
 

Billedkunst med Maria Lau Krogh (Udsolgt):

Vi eksperimenterer, afprøver teknikker og skaber kunst i særklasse! På dette hold får du et indblik i de forskellige materialer, teknikker og virkemidler man kan gøre brug af i udformningen af billedkunst. Vi arbejder og leger med mange forskellige kunstneriske udtryk og teknikker.

Musik med Jeanette Frederiksen:

På musikholdet skal vi lege med beats, melodier og klange på iPads, og vi skal selvfølgelig lave al musikken selv! Du behøver ikke have erfaring med hverken musik eller teknologi - alle kan være med. Alle på holdet vil blive guidet - også individuelt - så vi i slutningen af KreaCampen vil stå med vores eget lille stykke musik. Børnekulturhuset har låne-iPads til alle, men medbring gerne hovedtelefoner, hvis du har. Ellers kan man låne et sæt af os.

Moderne dans med Johanna Forsehag:

Du er i højere grad med skabere af koreografier og laver i samarbejde med din holdkammerater egne små danse-fortællinger. Undervisningen i Moderne Dans er en kombination af fantasi, kreativitet og læring. Moderne Dans er at kunne lade kroppen udtrykke sig i rummet, så vi udforsker og finder på forskellige sjove måder at bevæge os på sammen og hver især. Det foregår med en blanding af teknikøvelser, nye bevægelser, koreografier og undersøgelser af dans som improvisation og fortolkning.

Børnekulturhus Ama'r

Børnekulturhus Ama´r

Øresundsvej 8B

2300 København S
Del med