Lørdagsværksted: Forårs - Fugl - Flyv

Åbent værksted med illustrator og designer Martine Noring

Kom og vær med til at lave dine egne forårsfugle denne lørdag til åbent værksted i Børnekulturhus Ama'r.

Med papir, akvarel og saks laver vi fugle og hilser foråret velkommen.
I kan tage jeres kreationer med hjem og pynte op til påske.
Martine har i flere år tegnet fugle og dragefugle, senest til bøgerne om Grønneskov.

Workshoppen er med illustrator og designer Martine Noring, som underviser i tegning på Børnekulturhuset og har mange års erfaring i undervisning af billedkunst, håndværk og design for børn og unge. Martine har senest illustreret trilogien Eventyret i Grønneskov af Merete Flensted Laustsen.

---

Lørdagsværksted i Børnekulturhuset er drop-in aktiviteter, hvor man betaler ved indgang til aktiviteten.
Værkstedet er åbent fra kl. 10-14.30 og 'værkstedsføreren' er altid en uddannet kunstner, arkitekt, scenograf eller designer.

Det koster 40 kr. pr. person – man betaler for både børn og voksne, som deltager i værkstedet. Børn skal være ifølge med en voksen.

Vi forventer at voksne tager ansvar for deres børn, mens de er i Børnekulturhuset. Når man er hos os, laver man aktiviteter sammen.

Kontakt

Børnekulturhus Ama´r

Øresundsvej 8B

2300 København S
Del med