Yasmins Børneafro på Musiktorvet

Børnekulturhus Ama'r fejrer sommeren og årets Copenhagen Jazz Festival med 3 dages udendørs jazz (- og det der ligner) for hele familien på Musiktorvet. Så tag familien under armen og kom forbi til fed musik!

Koncerten foregår på Musiktorvet, som er det officielle navn på den overdækkede plads tæt ved vores dejlige hus på Øresundsvej, så der er tørvejrsgaranti selvom vi er udendørs.

Når Yasmins Børneafro spiller er der ingen der kan sidde stille. Kom med på en sprudlende musikalsk fortælling om en safaritur til Afrika med vilde rytmer, frække aber og masser af sjov og ballade. Musikken er inspireret af forskellige afrikanske stilarter, med stemninger lige fra Sahara til sydafrika. Der inviteres både til at synge, klappe og danse med.

Line up

Vokal - Yasmin Kierkegaard
Sax - Jakob Dinesen
Guitar - Preben Carlsen
Bas - Yasser Pino
Perc - Ayi Solomon

Børnekulturhus Ama'r

Børnekulturhus Ama´r

Øresundsvej 8B

2300 København S
Del med