​KreaCamp uge 26

26 jun

Dato

26.06.2017, 09:30 til 30.06.2017, 16:00
600 kr. + billetgebyr
Brug en uge af din sommerferie på KreaCamp i selskab med andre kreative børn. Alder: 8-13 år

Ud fra et fælles tema skal vi male, synge, lege, spille teater, finde på, bygge og meget mere.
Du vælger på forhånd, om du vil deltage på billedværkstedshold, musikhold eller teaterhold.
Ud over aktiviteterne i de forskellige workshops vil vi i løbet af ugen arrangere fælles aktiviteter, leg og hygge på tværs. Så kender vi alle sammen hinanden godt, når vi fredag samler vores produktioner og kunnen i én stor samlet forestilling/udstilling, som vi viser for forældre, bedsteforældre, søskende og venner.


musikforløbet skal vi være kreative med vores sangstemme. Vi skal udforske hvad stemmen kan, og vi får hjælp fra kroppen, da vi også skal bevæge os og lave bodypercussion. Vi kommer også til at lege med improvisation og sangskrivning. Man behøver ikke at kunne en masse i forvejen - bare du er frisk på at synge og lege med stemmen. Musiker Jeanette Frederiksen.


teaterforløbet skal vi være fysiske og udtrykke os med bevægelse/krop. Vi skal finde på stærke scener, historier og karakterer. Vi har fokus på at skabe særlige stemninger, nærvær og energi på scenen. Gøgler og skuespiller Signe Thomsen.


På billedværkstedforløbet skal vi lukke helt op for kreativiteten og arbejde med skulptur og form. Vi skal bygge, eksperimentere og lege os frem til et kunstnerisk resultat. Hvert barn fremstiller sin egen skulptur ud fra spændende materialer, bygge-tips og udfordringer. Skulpturerne bruger vi i den færdige opsætning, og du får naturligvis din egen skulptur med hjem til sidst. Billedkunstner Maria Lau Krogh. 
OBS Ikke flere ledige pladser på billedværkstedet.


Mandag til torsdag 9.30-14.00
Fredag 10.00-16.00 (fælles forestilling kl. 15.00)

Der vil blive serveret lidt saft og frugt for børnene. Børnene medbringer en madpakke til frokosten hver dag.