Vintervinduer

  • Grønlandsk sagn om Havets Moder
11 jan

Dato

man. 11. jan. kl. 12.00 til man. 01. feb. kl. 23.00
Besøg vinduerne omkring Børnekulturhus Ama'r og Teater ZeBu og bliv henført til Grønlandske landskaber og spændende fortællinger.

Besøg Sassuma Arnaa - Havets Moder i en billedfortælling gennem fem vinduer.

Sassuma Arnaa er en kæmpe ånd, der bor på havets bund og bestemmer over det store hav, fangstdyrene, ja, hele naturen. Hvis menneskene fanger flere dyr end de kan spise eller kaster skrald i havet, så bliver hun vred.
Grønland har et væld af myter og sagn. Mange udspringer fra ideen om at naturen har en balance, man skal respektere, ellers vil der opstå en ubalance, som vil medføre svære tider for mennesket. Historien om Havets Moder fortæller netop om hvor vigtigt det er, at vi passer på naturen. Det kan du opleve i vores vinduer, der får lov at stå helt ind i starten af februar.

I de sidste uger har en ny kunstner eller en kunstnerduo udsmykket fem vinduer omkring Børnekulturhuset og Teater ZeBU. Kig forbi i den mørke vintertid og lad dig overraske af de lysende vinduers hemmeligheder. Udstillingen ses udefra og er derfor klar til besøg lige præcis når det passer jer også selvom huset er lukket.

Denne gang er det billedkunstner Maria Lau Krogh. Som billedkunstner, projektleder og -udvikler har hun haft hænderne i mange forskelligartede projekter: kunstneriske udsmykninger, udstillinger, workshops, scenografier, sanseudstillinger, skulpturer, vægmalerier, illustrationer, kunstformidling og foredrag.

Om sine vinduer fortæller Maria: 

For flere år siden var jeg på et ophold i Upernavik i nordvest Grønland. Der kunne jeg i to måneder koncentrere mig om kunsten og stilheden. Oplevelsen af landet, menneskene og kulturen ramte mig i hjertet og har været der lige siden.
Det var også i Grønland, at jeg første gang stødte på sagnet om Sassuma Arnaa. Denne vinduesudstilling er min fortolkning af fortællingen om Havets Moder. Den er blevet lidt æltet, drejet og vendt, og jeg har tilsat andre elementer og dyr.
Sagnet om Havets Moder fortæller, at menneskene i en lang periode ikke havde kunnet fange dyr. Folk sultede og derfor opsøgte de bopladsens Anga´koq, åndemaneren, for at få hjælp.
Anga´koqen tog sin særlige tromme og begyndte at tromme. Han trommede i lang tid, kom i trance og gik ind i åndernes verden.
I følgeskab med sine hjælpeånder påbegyndte han sin ånderejse til bunden af havet. Her boede nemlig Havets Moder i en hytte, dybt nede på havets bund. Anga´koqen svømmede ind i hytten og der så han hende, en kæmpemæssig kvinde med et stort uglet hår.

Hun var gal og kiggede vredt på anga’koqen. Men en af hjælpeånderne hviskede i hans øre: ”For at gøre hende glad igen, skal du tage fat i hendes hår og rense og rede det for snavs og smuds”. Han svømmede hen til hende og tog fat i det kæmpestore og snavsede hår.
Men da hun mærkede at han tog fat i hendes hår, forsøgte hun straks at ryste ham af. Hun rystede hovedet voldsomt rundt og rundt, i lang tid. Men han holdt fast, så fast han kunne. Og til sidst blev hun så træt og udmattet og hun satte sig stille ned og faldt til ro.
Anga’koqen begyndte nu at rense hendes lange uglede hår fra alt snavs og smuds, der havde sat sig fast. Og til sin store overraskelse opdagede han, at alle havets dyr havde gemt sig i hendes hår: Hvaler, sæler, al slags havfisk, isbjørne, hvalrosser, narhvaler og havfugle. Det tog ham lang tid at rense og rede hendes hår, men da han endelig var færdig med det, var hun glad og lettet.
Nu fortalte Havets Moder ham, at det var menneskets grådighed og ubetænksomhed, der havde gjort havet snavset og at alt smuds og snavs havde sat sig fast i hendes hår. Derfor havde hun kaldt på alle fangstdyr i havet. Og da de hørte hende kalde, var de alle svømmet hen til hendes hytte på bunden af havet.
Her havde hun passet på dem, gemt dem i sit store uglede hår og holdt dem tilbage for mennesket. ”Det er fordi jeg vil lære mennesket at tænke sig om”, sagde hun. ”Jeg vil lære mennesket at passe på dyrene og naturen”.

Men nu var håret helt redt og renset. Havets Moder var glad igen og satte fangstdyrene fri. Anga´koqen så dem alle svømme op og ud i alle retninger, væk fra Havets Moders hus. Og havet blev igen rigt på dyreliv og menneskene sultede ikke længere.
Men inden Anga´koqen fik lov til at svømme den lange vej tilbage gennem havet, i følgeskab med sine hjælpeånder, tilbage til bopladsen, da bad Havets Moder ham om noget vigtigt. ”Du skal sige til menneskene, at de skal tænke sig om, og ikke fange mere end de har brug for. Og de skal behandle naturen godt og ikke kaste smuds i havet.” Og hun tilføjede: ”For hvis menneskene igen glemmer at respektere naturen, så vil jeg igen kalde alle fangstdyr til mig og der vil igen blive sult og nød.”

 

De fire kunstnere vi har vist er:
Annika Nilsson
fra lørdag 28. november
Sarah Cederstrand & Anette Asp Christensen
fra lørdag 5. december
Fillippa Berglund
fra lørdag 12. december
Maria Lau Krogh
fra lørdag 19. december
 

Organizer