BILLEDVÆRKSTED, FILM OG DESIGN

Vores krea-hold spænder vidt - fra billedkunst over design og arkitektur, tøj- og smykkeværksted til digital tegning og animation på Ipads.

Her er hold, der henvender sig til kreative børn i alle aldre og i mange forskellige kreative og kunstneriske retninger. Her er hold for børn med skarpe blyanter og interesse for billedfortælling, og så er der hold for dem, der vil dygtiggøre sig med symaskiner, iPad-teknikker og design i dets bredeste forstand. På de forskellige hold kan man lære alt fra analoge til digitale tegneteknikker og udtryksformer, være kreativ med smykkedesign eller udforske et univers af designmuligheder – fra idé til færdigt udtryk! 

På vores billedværkstedhold eksperimenterer børnene med forskellige kunstneriske udtryk og teknikker. Der bliver skabt værker, som både er to- og tredimensionale for eksempel malerier, tegninger, modellering og skulpturer, og der bliver formgivet med alt fra akrylmaling, akvarel og tegning til ler, gibs og træ.

Design findes i alt - bøger, tøj, smykker, billeder, arkitektur, byrum mm. Alle vores designhold for børn har forskellige profiler og forskelligt fokus. Fælles for designværkstederne er, at fantasien slippes løs, og vi arbejder på alle hold med et bredt udvalg af materialer, teknikker og formgivning. Vi ser på former, arbejder med farver, symboler og koder og taler om, hvilke virkemidler og metoder arktiekten eller designeren benytter sig af. Vi både taler om og afprøver, hvordan kunsten, arktiekturen eller design tager sig ud i børnehøjde.

I vores smykkeværksted og på vores tøjdesignhold for børn er der altid fokus på kreativ udfoldelse, uanset om det er smykker, accessories, tøjdesign eller andet kreativt håndværk. Børnene introduceres til designprocesser fra ide til færdigt produkt, hvadenten det handler om at sy sit eget tøj eller kostumer, give gammel tøj nyt liv eller lave tasker, sy hårpynt, lave smykker, øreringe, armbånd og meget mere. 

På vores billedfortællingshold er det tegningen, der er omdejningspunktet. Tegning som billedfortælling, tegneserie, visuelle fortællinger mm. Der er fokus på tegneteknikker og alle tegneglade børn får redskaber og tegneteknikker samt styrkes i grafiske teknikker.

Som på alle andre hold i Børnekulturhuset varetages vores kreative workshops af udøvende kunstnere, som alle har en professionel baggrund. Det kan som eksempel være som billedkunstner, illustrator, designer, beklædningsdesigner, arkitekt og scenograf.    

 

Vær med til at filme og producere korte dokumentarfilm på din smartphone til Buster filmfestivalen.
Kreativ udfoldelse med fokus på design for byens større skolebørn
Vi eksperimenterer, afprøver teknikker og skaber kunst i særklasse!
Vi eksperimenterer, afprøver teknikker og skaber kunst i særklasse!
Kreativ udfoldelse med design af smykker, accessories og tøj