Skoler/Daginst

VÆRKSTEDER MED FOKUS PÅ KREATIVITET, FAGLIGHED OG FORDYBELSE

Forløb for skoleklasser

MENNESKEDYR

Menneskedyr er et performativt, legende sanseprojekt. Sammen med børnene finder vi dyret i os selv. Med håndholdte og påsatte dyrekropsforlængelser udforsker børnene deres egen krop og dyrets univers. Vi bruger performance og video som kunstnerisk udtryksform. Illusion, transformation og skala som begreb. Vi bruger rekvisitter og hverdagsmaterialer, filmer indendørs og udendørs. Sammen med børnene går vi igennem faserne i den kunstneriske arbejdsproces. Krop og video er vigtige redskaber. 

Menneskedyr gennemføres i samarbejde med Åben Skole, København.

Målgruppen er 0.-2. klasse

Hver klasse kommer tre gange:

9.-10.-11. april kl. 9-12

18.-19.-20. april kl. 9-12

23.-24.-25. april kl. 9-12

Book et forløb på tlf. 2715 6823

 

My Home

 

Børnekulturhus Amar har hele forårssæsonen en udstilling fra kulturinstituttet på Åland kaldet Welcome Home. Udstillingen udforsker hvad vi hver især kalder hjem. Gennem fotos, lege-elementer og udstillingsmodeller får vi fortællingen om hjem fortalt af indvandrer, indfødte og tilflyttere.

I forbindelse med udstillingen tilbydes workshops med arkitekterne fra ”My little architects” hvor børn selv bygger det, de selv kalder hjem. 

 

”My Home” befinder sig i krydsfeltet mellem kunst, design og arkitektur. Målet med projektet er gennem kunstneriske processer at reflektere over, hvad et hjem er og hvad det betyder for os. Det er ikke blot bygningsprocesser men også en emotionel og kreativ vej. At føle sig hjemme er et grundlæggende menneskeligt behov, der handler om basale ting som at have tag over hovedet, men i virkeligheden i lige så høj grad om vores sanser og følelser og om muligheden for at kunne deltage i samfundet.

Målgruppe: mellemtrin og udskoling

 

Undervisere arkitekterne Julie Dufour Wiese og Charlotte Carstensen

 

Hver klasse kommer en gang. Vælg mellem:

 

Mandag 5. marts kl. 9-14

Tirsdag 6. marts kl. 9-14

Mandag 12. marts kl. 9-14

Tirsdag 13. marts kl. 9-14

Tirsdag 3. april kl. 9-14

Torsdag 5. april kl. 9-14

Fredag 6. april kl. 9-14

Mandag 9. april kl. 9-14

Tirsdag 10. april kl. 9-14

Torsdag 12. april kl. 9-14

Mandag 16. april kl. 9-14

Tirsdag 17. april kl. 9-14

Mandag 23. april kl. 9-14

Tirsdag 24. april kl. 9-14

Torsdag 26. april kl. 9-14

 

Book et forløb på tlf. 2715 6823

 

 

 

 

Har I som lærere eller pædagoger forslag eller ønsker til kreative forløb, er I altid velkomne til at kontakte os på boernekulturhus-amar@amager-kulturpunkt.dk. Så vil vi meget gerne hjælpe med at udvikle forløb på baggrund af jeres behov.

Skoleværkstederne fokuserer på mødet mellem eleverne og en professionel kunstner inden for forskellige kulturgenrer. Værkstederne fungerer både selvstændigt eller som understøttende undervisning inden for forskellige fag. Samtidig indeholder værkstederne øvelser, som styrker elevernes evne til at samarbejde og udtrykke sig overfor hinanden. Alle værksteder forløber over én eller to gange, hvor klassen kommer på besøg i Børnekultur Ama’r. Der tages forbehold for ændringer i programmet.

 

FOR SKOLER & INST. FORÅR 2018

Den Cyklende Musikskole

Læs her om den Cyklende Musikskole og en dokumentation og evaluering af to pilotprojekter omkring fleksibel, mobil musikundervisning af høj kvalitet


ARKITEKTUR DER DUR

Undervisningsmaterialer for skoleklasser.
Kom på besøg og lån en værktøjskasse med tegnegrej og redskaber og gå på opdagelse på egen hånd. 
Læs mere og hent opgaverne her.



Tilmelding på tlf. 27 15 68 23 eller på mail til diana@amager-kulturpunkt.dk

Værkstederne tildeles efter ”først til mølle” princippet, dog ønsker vi, at så mange klasser som muligt får glæde af værkstederne. Derfor kan hver klasse som udgangspunkt kun tilmelde sig ét værksted og hver skole max. seks. Derefter er det muligt at blive skrevet på venteliste til yderligere forløb.

Praktiske oplysninger

Der er mulighed for skoleklasser at spise medbragt mad i vores caféområde. Skoleklasser er velkomne til at bruge husets øvrige faciliteter før og efter værkstedsforløb. 

Afbud
Hvis klassen bliver forhindret i at møde op til et reserveret forløb, beder vi jer om at melde afbud senest dagen før kl. 12, så andre kan få glæde af tilbuddet. Ved udeblivelse uden afbud opkræver Børnekulturhuset et gebyr på 300 kr.

Åben Skole

I forbindelse med Åben Skole deltager børnekulturhuset i en række pilotprojekter, der skal undersøge, hvordan kulturinstitutioner kan supplere med indhold og faciliteter, i forbindelse med den nye skolereform. Vi orienterer løbende om disse tiltag, som også vil være at finde inde på Åben Skole-portalen.