BIG BANG: GADEMONSTRE af Tårnby Park Studio

En monsterjagt for hele familien

Har du nogensinde dystet mod og fanget monstre på din telefon? Nu kan du blive en del af spillet ude i den virkelige verden!

Tårnby Park Studio præsenterer forestillingen GADEMONSTRE – en monsterjagt for hele familien, som udspiller sig i området omkring Børnekulturhus Ama’r.

EN UDVIDET VIRKELIGHED PÅ AMA’R!
I området omkring Børnekulturhus Ama’r er en gruppe digitale monstre brudt fri fra deres computerprogrammerede avatar-liv. Nu strejfer de drømmende rundt mellem 2D og 3D i en parallelvirkelighed – og det er op til dig at hjælpe dem tilbage bag skærmen, hvor de hører til! Men vær forsigtig – spillet er fyldt med skjulte farer. Nogle monstre vil måske ikke finde vej tilbage bag skærmen...

Hvilke monstre er dømt til at blive i den fysiske verden? Og hvilke vil finde vej tilbage? Kan du hjælpe monstrene, uden selv at blive fanget i deres digitale verden? Er den digitale verden virkelig virtuel, eller er den lavet af kød og blod – ligesom os?

Når du går på jagt efter monstrene, vil du møde Pixie the Pixel, Officinalis, Super Markt, Bloody Night Marie, Emo Monster, Cloud Collector og The Underminer.

GADEMONSTRE kredser om spændingsfeltet mellem fiktion og krop, mellem digital og fysisk tilstedeværelse. Et monster er et udødt væsen – det kan ikke dø, eller det er dødt, men stadig levende. Digitaliseringen udfordrer kroppen og vores umiddelbare omgivelser, idet teknologierne udvider vores tilstedeværelse til flere steder på én gang – og gør det muligt at overleve den fysiske død gennem online-profiler eller digitale simulationer af os selv.

Performerne har udviklet deres egne monstre ud fra disse tematikker. Publikum kan nu opleve dem omkring Børnekulturhus Ama’r – mellem bygninger, byrum og bevægelse.

GADEMONSTRE er en legende teateroplevelse fyldt med fantasi, legesyge og den unikke ånd fra lokalområdet.

Billetter: Installationen er en del af BIG BANG og en billet gælder til hele festivalen. I infoboden veksler i billetkøbet til et armbånd og så er i klar til at gå på opdagelse i hele festivalprogrammet, da der er fri adgang til alle aktiviteter og forestillinger, hvor der er plads.

Alder: Installationen er for alle, men mindre børn skal have en voksen med.

Tickets: This installation is part of BIG BANG, and one ticket gives access to the entire festival. At the info booth, you’ll exchange your ticket for a wristband – and then you’re ready to explore the full festival program. All activities and performances are free to join, as long as there’s space.

Age: All ages, but smaller children need to have an adult with them.

Bag om Gademonstre:

KONCEPT OG ISCENESÆTTER: Andreas Liebmann

MEDVIRKENDE OG SAMSKABERE: David Sebastian Lopez Restrepo, Andreas Haglund, Beck Heiberg, Antoinette Helbing Camilla Lind, Mikka Mallow & Sigrid Stigsdatter,Boaz Barkan

KOSTUMEDESIGNER: Oscar Lyons & David Sebastian Lopez Restrepo

KOMPONIST: Mathias Loose

DRAMATURG: Boaz Barkan

HUSKUNSTNERE: Inge Agnete Tarpgaard & Boaz Barkan

TEKNIKER: Lukas R. Hartvig

GRAFIK: Max Morris

PRODUCENT: Delia Keller 

GADEMONSTRE er en produktion af Tårnby Park Studio i samarbejde med Sydhavn Teater, Dance cooperative, LiveArt DK og Børnekulturhus Ama’r

Kontakt

Børnekulturhus Ama´r

Øresundsvej 8B

2300 København S
Del med