Legestue

Hver onsdag åbner vi dørene for legestue i husets dansesal.

Er du på barsel og mangler et sted at tage hen med din baby? Er der ved at være lige lovlig trængt derhjemme nu, når junior så småt er begyndt at gå? Så er I velkomne i Børnekulturhusets ugentlige legestue. Hver onsdag kl. 10 - 14 mødes forældre og børn i alderen ca. 0 - 2 år i Børnekulturhusets dansesal.  

Vi stiller lokale, kravlemåtter og diverse legegrej til rådighed, men resten styrer I selv - også oprydningen.  

Kom med dit barn og mød nye børn og voksne i hyggelige rammer. 

Praktisk

I kan spise medbragt mad i vores lille Café, hvor der er stole til børn i alle størrelser.

Af hensyn til brandsikkerhed og andre brugere af huset, beder vi om at barnevogne stilles udenfor, gerne i indhegningen til venstre for hoveddøren. 

Husk at rydde op, så vores undervisere kan komme til at undervise om eftermiddagen. 

Kontakt

Børnekulturhus Ama´r

Øresundsvej 8B

2300 København S
Del med