Lørdagsværkstedet - Tekstiltryk med Maja Lund
Til denne kreative workshop skal vi lave tekstiltryk på vores gamle tøj, så det får et nyt udtryk og bliver spændende igen. Du kan dykke ned i at tegne og skære dit eget mønster ud på en skabelon, som du derefter kan bruge til at trykke med på dit medbragte tøj eller du kan bruge nogle af de skabeloner, der vil være i værkstedet og lave fine tryk på et hvidt stykke stof, som du efterfølgende kan bruge som tørklæde eller hænge op på væggen på værelset derhjemme.
Medbring din gamle t-shirt, bluse, kjole eller et par bukser, som du gerne vil udsmykke med et flot nyt print. Hvis du ikke har noget tøj at tage med er der også mulighed for at få et stykke hvidt stof udleveret til workshoppen, som du kan lave tekstiltryk på.
Medbragt tøj: 1 stk. per barn/voksen og skal være af naturfibre - gerne bomuld, hør, hamp eller silke (uld kan også bruges, men store vamsede strikketrøjer dur ikke)
Workshoppen er ledet kunstner og tekstildesigner Maja Lund Hvidtfeldt Mortensen, som har mange års erfaring med tekstiltryk og farvning, og er fast underviser i Børnekulturhuset.
Lørdagsværksted i Børnekulturhuset er drop-in aktiviteter, hvor man betaler ved indgangen til aktiviteten.
Værkstedet er åbent fra kl. 10-14.30. sidste indgangstid til værkstedet er kl. 13:30.
Det koster 40 kr. pr. person – man betaler for både børn og voksne, som deltager i værkstedet. Børn skal være ifølge med en voksen.
Vi forventer at voksne tager ansvar for deres børn, mens de er i Børnekulturhuset. Når man er hos os, laver man aktiviteter sammen
Kontakt
Børnekulturhus Ama´r
Øresundsvej 8B