Lørdagsworkshop - Graffiti med perleplader

Vil du prøve at lave perleplader på en ny og vildt sej måde?
Vi laver graffiti med perleplader. Det er bogstaver i 3D, med skygge og graffiti-look.

Seje og flotte graffiti perleplader

Dagens værkstedsfører er Katrine K fra OEPS Crew som er mega sej til at designe alting i perler. Hun har masser af perler i alle farver og tips og tricks til dig, så du kan designe din egen seje graffiti.
For at pladerne ser flottest ud, skriver vi vores bogstaver spejlvendt, så de står skarpt når de er strøget. Det er det, Katrine kan hjælpe med.
På 30-40 minutter kan man nå at lave 2-3 bogstaver, så overvej gerne hvad du vil skrive. Dit tag, dine initialer eller..?

Alle kan være med, men børn under 7 år skal have en voksen hjælper med.

Man kan lave sin helt egen perleplade eller man kan hjælpes ad om en større. Katrine hjælper med at forme bogstaver, lave skygger og effekter. Og stryger de færdige værker, så de er klar til at komme med dig hjem.

Lørdagsværksted
Lørdagsværksted i Børnekulturhuset er drop-in aktiviteter, hvor man betaler ved indgang til aktiviteten. Værkstedet er åbent fra kl. 10-14.30 og 'værkstedsføreren' er altid en uddannet kunstner, arkitekt, scenograf eller designer.

Det koster 40 kr. pr. person – man betaler for både børn og voksne, som deltager i værkstedet. Børn skal være ifølge med en voksen.

Vi forventer at voksne tager ansvar for deres børn, mens de er i Børnekulturhuset. Når man er hos os, laver man aktiviteter sammen ❤️

Kontakt

Børnekulturhus Ama´r

Øresundsvej 8B

2300 København S
Del med