Tone af TeaterBLIK

Musik for vores allermindste publikummer og deres voksne. Musikalsk og sanselig teater-installation om naturens fantastiske verden

Tone af TeaterBLIK er en fest af opfindelser, som fører os rundt i musikken og fantasiens verden. Her kan man drømme sig til en solopgang, en tur i skoven, en blomstereng, en vandpyt, en fugleflok eller se sig selv i en spejling, der suser forbi. 

Forestillingen er ikke en historie med en handling, men et oplevelsesrum, med nykomponeret musik, hjemmebyggede instrumenter, sang, farver og lys, og et sprog som forstås af alle.  

Skabt af TeaterBLIK 
På scenen: Gertrud Exner og Claus Carlsen 
Instruktion: Catherine Sombsthay 
Scenografi: Claus Helbo 
Kostumer: Trine Walther 

En del af Amager Børnemusikfestival 2026: 

Børnenes musikfestival indtager Amager i vinterferien med en eventyrlig symfoni af musikoplevelser! 
Fra den 7.-15. februar kan hele familien danse sig varme og glade til rytmer fra hele verden, skråle højt eller fint til fællessang og skabe farverige kunstværker og instrumenter i værkstederne. 

Dyk ned i vores festivalprogram, og find billetter til de mange koncerter og workshops her: https://brugbyen.kk.dk/det-sker/amager-boernemusikfestival 

Bag Amager Børnemusikfestival står Kvarterhuset, Bella Uno, Ørestad Bibliotek, Kulturhuset Islands Brygge, Børnekulturhus Ama’r, Bibliotekshuset Rodosvej, Kulturpilot Amager og Teater ZeBU. 

Musik er glæde og fællesskab - vi glæder os til at dele den med jer! 

I 2026 er Amager Børnemusikfestival støttet af Københavns Musikudvalg, Amager Øst Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg, De Børnekulturelle Midler og Statens Kunstfond. 

Kontakt

Børnekulturhus Ama´r

Øresundsvej 8B

2300 København S
Del med