Teater
På teaterholdene arbejder vi med børnenes lyst til og færdigheder i at udtrykke sig dramatisk med udgangspunkt i teater som scenekunstform. Det gør vi hos de mindste gennem eventyrlige fortællinger, samarbejdsøvelser, leg og musik, hvor vi bruger både fantasien og kroppen, og lader os overraske over, hvad vi kan og tør sammen.
Når børnene er større arbejder vi med at træne kroppen som et instrument, der gøres klar til at udtrykke sig. Vi øver os i at være bevidste om, hvad vi vil fortælle, og hvordan vi vil fortælle det. Gennem teaterkunsten styrker deltagerne deres samspil til hinanden og andre, og vi arbejder hen imod at turde optræde med noget, vi selv har skabt.
På det store hold får børnene en god fornemmelse for de elementer, man bruger inden for klassisk teater. Vi holder fokus på stærkt karakterarbejde, og arbejder hele sæsonen med at planlægge en forestilling fra begyndelse til ende. Dét betyder, at vi arbejder med alt fra idéudvikling og manuskriptforfatning, til forestilling og premiere for et publikum.
Tilmelding
Tilmelding er bindende og gælder for hele perioden hvad enten det er et helårshold eller et halvårshold du tilmelder dit barn. Betaling kan ikke refunderes efter tilmelding.
Tilmelding sker i vores administrationssystem SpeedAdmin via ovenstående link.
Bemærk
Hvis du i tilmeldingsproceduren ikke kan se det specifikke hold du ønsker er det fordi det er fyldt op.
Holdliste
Onsdag
Ons kl. 15.30-16:20. Teatertræning for 0.-2. klasse. Signe Gravlund Thomsen Helårligt hold 26 uger i alt pris 1550 kr. Fra uge 34-46 & uge 2-17 (undtagen ferieuge 42, 7, 16)
Ons kl. 16.30-17:20. Teater med et tvist. For 2.-3. klasse. Signe Gravlund Thomsen Helårligt hold 26 uger i alt pris 1550 kr. Fra uge 34-46 & uge 2-17 (undtagen ferieuge 42, 7, 16)
Ons kl. 17.30-19:20. Teater. For 4. klasse+. Signe Gravlund Thomsen Helårligt hold 26 uger i alt pris 2400 kr. Fra uge 34-46 & uge 2-17 (undtagen ferieuge 42, 7, 16)