Frivillig i Børnekulturhus Ama'r

Vær med til at skabe unikke kulturelle oplevelser for børn og deres voksne.

I Børnekulturhus Ama'r har vi fokus på gode kunst- og kulturoplevelser for børn i alle aldre og størrelser. Vi skaber grobund for mødet mellem børn og kunstnere, og gør det på mange forskellige måder; på fritidshold om eftermiddagen i vores 'Kulturskole', som workshops, events og forløb for skoleklasser eller daginstitutioner. Vi er også åbne for almindelige besøg i vores fantastiske hus og familier kan møde kunsten, kulturen og kunstnerne når vi i skoleferier og weekender laver festivaler, workshops, koncerter og forestillinger. Det er her vi nyder godt af vores fantastiske hold af frivillige. For når huset afholder festivaller og større events, er der brug for mange hænder. Uden vores frivillige var det simpelthen ikke muligt.

Som frivillig bliver du en del af vores dygtige afvikler-fællesskab, hvor vi tager imod alle med åbenhed og god energi. Sammen skaber vi unikke kulturelle oplevelser for børn og deres voksne.

Når du er på vagt som frivillig her i huset, er der sørget for forplejning og ofte vil du også modtage en t-shirt, der knytter sig den festival/event, der afholdes.

Hvis det lyder som noget for dig, kan du læse mere om vores events og de opgaver vi har brug for hjælp til, samt tilmelde dig her. 

Har du spørgsmål eller andet du kunne tænke dig at vende med os, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os.

Vi glæder os til at møde dig! 

Kontakt

Børnekulturhus Ama´r

Øresundsvej 8B

2300 København S