BIG BANG festival

International musik- og lydfestival for eventyrlystne ører.

Kom med til BIG BANG festival - en hel weekend på Musiktorvet og i husene omkring med vidunderlig musik, fantastiske klange, lydeksperimenter, skøre installationer og billedskønne musikforestillinger. Festivalen er en 25 år gammel europæisk festival, der for første gang ramte Amager i august 2021. 

Den første festival bød blandt andet på den prisbelønnede musikdramatiske forestilling HUSH med musik af Henry Purcell, Le manége du contrevent; en balancekarrusel hvor publikum kunne tage plads på et flyvende tæppe, mens modvægten – en fransk pianist og hans klaver – spillede en personlig koncert for de flyvende, en flok på 5 fjollede talende og lyttende horn, en koncert med lyd og laser, kreativt værksted, 54 mekaniske fugle i bur, DJ-koncert og meget meget mere.

I 2022 og 2023 har vi igen budt indenfor til forestillinger, koncerter, installationer og workshops. 

Vi vender tilbage i 2024 hvor festivalen afholdes den 31. august og 1. september

Festivalen var i 2023 støttet af Amager Vest Lokaludvalg, Amager Øst Lokaludvalg, BUPL, Dansk Komponist Forening, KODA Kultur, Københavns Kommunes Musikudvalg, Nordea-fonden, Sonning-Fonden, Statens Kunstfond & William Demant Fonden. Mange tusind tak for støtten!