KreaCamp

En uge med kreativitet, sjov, fordybelse og leg i skolernees sommerferie.

Siden sommeren 2016 har vi afholdt KreaCamp i Børnekulturhuset. En flok kreative børn bruger en uge af deres sommerferie på at male, synge, lege, danse, finde på, bygge og meget mere. Alt sammen i samarbejde med professionelle kunstnere.

Børnene vælger på forhånd, hvilket af årets udbudte hold de gerne vil deltage på. Det kan for eksempel være billedværkstedshold, teaterhold, dansehold eller musikhold.

Ud over aktiviteterne i de forskellige workshops byder ugen på masser af fælles aktiviteter, leg og hygge på tværs. I slutningen af ugen præsenteres det vi har arbejdet med for forældre, bedsteforældre, søskende og venner.