HÆKLET - et danseforløb for mellemtrinnet
HÆKLET - et danseforløb for mellemtrinnet
Børnekulturhus Ama’r leder efter to klasser som vil deltage i et gratis danseforløb. HÆKLET er et danseforløb, der kombinerer koreografi og hækling i et eksperimenterende og sanseligt forløb for unge. Workshoppen afholdes i samarbejde med Børnekulturhuset Ama’r og ledes af den norske kunstner Hanna A. Lokøy. Formålet er at engagere børnene i en kollektiv skabelsesproces, hvor bevægelse og materiale smelter sammen i en fælles undersøgelse af form og relation.
Gennem improvisationsopgaver vil børnene arbejde med tråde og hækleteknikker, samtidig med at de bevæger sig med, i og omkring materialet. Workshoppen tager udgangspunkt i ideen om, at en individuel praksis som hækling kan transformeres til en fælles, kropslig og kunstnerisk proces. Børnene vil lære at fremstille garn, hækle og lade kroppen indgå som en aktiv del af skabelsen, som en slags levende hæklenål. Forløbet henvender sig til én klasse i mellemtrinnet, og strækker sig over en uge. Det afsluttes med en fælles præsentation af de skabte værker, hvor børnene får mulighed for at dele deres erfaringer med hinanden. Elever skal medbringe egen madpakke, og bevægelsesvenlig tøj. Der er spisepause lagt i dagsplanen.
Praktisk info:
Ledige uger: 10-12
Ugeskema: mandag-fredag 08:30-13:30
Adresse: Børnekulturhus Ama’r. Øresundsvej 8B 2300 KBH S
Vi prioriterer gerne to klasser fra samme skole, hvor samme lærer er til stede igennem ugen. Der skal minimum være to lærer til stede under forløbet. Forløbet kræver nærvær, fordybelse og tryghed og vi søger de seje lærer som tør at stå forrest sammen eleverne igennem forløbet.
Ønsker du at tilmelde din klasse eller klasser til forløbet bedes du sende følgende til Lotfi, Koordinator på uz8t@kk.dk
- Skole, klasse, antal elever.
- Lærer navn, mobil og E-mail
- Hvilke uge-/uger i ønsker at byde ind på.
- Forhold vi eventuelt skal være opmærksomme på.
- Er samme lærer til stede under hele ugen?
Information om forløbets struktur og uge skema
Workshoppens struktur vil være delt i fire dele, hvor hver dag starter med en opvarmning, og tryghedsskabende øvelser. I den første del af forløbet skal vi fokusere på at lave garnnøgler ved at lave sammenhængende tråder af restegarn og genbrugstekstiler. Videre skal vi udforske hækleteknikken og lære at lave løkker, knuder og kæder. Målet for dette er at de unge skal blive trygge i de gentagne bevægelser, samt udvikle egne metoder gennem improvisation. For den tredje del skal vi prøve at samskabe og gå fra individuel udførelse til kollektiv praksis. I grupper skal de sammen udforske hvordan man kan kreere forskellige formationer og strukturer, og bevæge sig til det. Til sidst vil de lære at rive værkerne fra hinanden, samtidig som man varetag materialerne. Det vil også give dem tid til at reflektere hvad de har gjort i dag, og undre over hvad man ønsker at prøve ud næste gang.
Timeplan / HÆKLET workshop
Mandag
08.30 Velkommen, opvarmning og danselege
09.45 Pause
10.00 Introduktion og kendskab til materialerne vi skal arbejde med. Eleverne vil lære at lave sine egne lange remser fra forskellige materialer til garn.
11.30 Frokost
12.00 Eleverne bliver guidet igennem fælles øvelser med materialet. De vil lære at lave knuder mellem hinanden til vi har en stor forhindringsbane.
13.30 Færdig
Tirsdag
08.30 Opvarmning og danseleger
09.45 Pause
10.00 Introduktion til hækling. Eleverne lærer hækleteknikker, og får mulighed for at udvikle sine egne metoder med formål om at lave forskellige mønster.
11.30 Frokost
12.00 Eleverne går i par og skal samarbejde for at lave mønster sammen og enkle former af garnet.
Videre skal de udvikle principper og regler for hvordan man kan bevæge sig med eller igennem garnet
13.30 Færdig
Onsdag
08.30 Opvarmning og danseleger
09.45 Pause
10.00 Vi øver på hækleteknikker i små grupper og fokuserer på hvordan vi kan bevæge os sammen med hæleriet eller transportere det i rummet.
11.30 Frokost
12.00 Skabe små hæklekreationer, som for eksempel monstre, blomster eller kroner.
13.30 Færdig
Torsdag
08.30 Opvarmning og danselege.
09.45 Pause
10.00 Eleverne deles i grupper hvor de skal udforme en figur med garnet, videre skal de lave en koreografi som inkluderer kvalitet, tempo og rytme.
11.30 Frokost
12.00 Eleverne får til opgave at gengive deres egen dans og mønster fra gruppens hæklede figur.
13.30 Færdig
Fredag
08.30 Opvarmning og danselege.
09.45 Pause
10.00 Grupperne arbejder med koreografien, og eleverne udvælger hvad slags musik de ønsker at danse til.
11.30 Frokost
12.00 Som forberedelse til udstillingen får eleverne tid til at samle eventuelle løse ender op i gruppeprojektet og placere deres egne kreationer ud over tegningerne som et lille minigalleri i arbejdsrummet.
12.30 Som afslutning skal alle grupper vise frem sine dans til hinanden. Videre kigger vi på de små hæklekreationer samt tegningerne, hver enkelt elev har lavet. Til sidst skal vi rive værkerne fra hinanden tilbage i sin oprindelige form.
13.30 afslutning og feedback.
Projektet er støttet af Statens kunstfond og Børnekulturhus Ama’r.