Museet for eventyrrester / +4 år / Teatermagi Amager

Museet for eventyrrester / +4 år / Teatermagi Amager

Der var engang et museum. Et museum med ting, som var faldet ud. Trillet, hoppet, ja, endda fløjet ud af sine eventyr. En gylden fjer, en kejserlig tåre, undersøiske blomster fra en havfrues have og mange andre forunderlige ting ventede nu på at blive opdaget. Faktisk venter de endnu. Endelig er kustoderne ved at støve af og gøre klar til, at museet kan slå dørene op. Nu. Om lidt.

Museet for Eventyrrester er en installationsforestilling, hvor publikum vises rundt af museets kustoder i små grupper. Tråde fra bl.a. H.C. Andersens og Grimms eventyr væves til nye fortællinger i en leg med vores kollektive hukommelse. En hyldest til eventyrenes magiske verden og til tider rå virkelighed.

Museet for eventyrrester er både en forestilling og udstilling. Publikum bliver lukket ind i museet i grupper af otte personer med et kvarters mellemrum. Når I er kommet ind, tager det ca. 45 minutter at komme gennem museet. Book din billet på det tidspunkt der passer dig bedst.

Onsdag d.15. oktober hvert kvarter fra kl. 11:30, 11:45, 12:00, 12:15, 12:30, 12:45, 13:00, 13:15, 13:30.

Torsdag d.16. oktober hvert kvarter fra kl. 12:00, 12:15, 12:30, 12:45, 13:00, 13:15, 13:30, 13:45, 14:00.

Fredag d.17. oktober hvert kvarter fra kl. 12:00, 12:15, 12:30, 12:45, 13:00, 13:15, 13:30, 13:45, 14:00.

Fra 4 år / 45 min / Børnekulturhus Ama'r / 40 kr.


Børnekulturhus Ama'r ønsker at skabe oplevelser for alle. Har du særlige behov i forhold til mobilitet eller sansemæssige udfordringer, opfordrer vi til, at du kontakter os på forhånd, så vi kan gøre dit besøg så trygt og tilgængeligt som muligt.

Kontakt os på bornekulturhusamar@kk.dk
 


 En del af Teatermagi i efterårsferien

Vi er en del af festivalen ‘Teatermagi i efterårsferien’, der giver børn og deres voksne mulighed for at opleve børneteater i byens kulturhuse og biblioteker i uge 42. Børneteater giver en fælles oplevelse, hvor man er sammen i nuet om magiske øjeblikke - store og små. ​

Teatermagien findes i år på Østerbro, Vesterbro, Amager, Nørrebro, i Vanløse, Valby, Indre By, Brønshøj-Husum, Sydhavnen, Bispebjerg og Tingbjerg. ​

Se det fulde festivalprogram (link: https://brugbyen.kk.dk/det-ske...)

Teatermagi på Amager er støttet af
Amager Vest Lokaludvalg
Amager Øst Lokaludvalg
København Kommunes Scenekunstudvalg
Nordea Fonden Liv i det Lokale

Kontakt

Børnekulturhus Ama'r

Øresundsvej 8B

2300 København S
Del med