Under Huden ved KompaniTO og Fonomonik
Under huden undersøger kroppens foranderlighed gennem livet - fra vi er børn og bevæger os frit og udforskende, til vi langsomt ældes og vores krops bevægelser indskrænkes. Hvad betyder forandringerne gennem livet for vores bevægelser og kroppens muligheder?
De spørgsmål leger de tre akrobater med i et scenerum bygget op af enorme puslespilsbrikker. Scenegulvet er i konstant forandring, når brikkerne skaber eller begrænser rummet. På et øjeblik kan et bevægelsesmønster skifte fra simpelt til meget krævende og det, der før syntes umuligt, viser sig at være muligt alligevel.
Efter forestillingen inviteres publikum til at være del af en cirkusworkshop med forestillingens optrædende, hvor man kan prøve nogle af de cirkusdiscipliner der bruges i forestillingen og undersøge forestillingens tema.
Spillested: Glimt Amager: Maskinhallen på Sundholm
Spilletid: Fredag d.18. oktober kl. 13.30
Varighed: 35 minutter
Alder: fra 8 år.
Billetter koster 40 kr. og kan købes her. Billet giver adgang til efterfølgende cirkusworkshop
Medvirkende: Tamar Ohana Goksøyr, Mari Dahl Stoknes, Linn Holm
Instruktion og koreografi: Tamar Ohana Goksøyr, Mari Dahl Stoknes, Linn Holm i fællesskab
Scenografi: Troels Rosenkrantz Fuglsang
Komponist/Lyd: Alexander Eldefors
Outside eye: Jay Gilligan og Ida Davidsson
Samarbejdspartnere: Nordisk Teaterlaboratorium, Fossekleiva og Idefarmen
Forestillingen er en del af festivalen ‘Teatermagi i efterårsferien’, der giver børn og deres voksne mulighed for at opleve børneteater i byens kulturhuse og biblioteker i uge 42. Børneteater giver en fælles oplevelse, hvor man er sammen i nuet om magiske øjeblikke - store og små.
Teatermagien findes i år på Østerbro, Vesterbro, Amager, i Vanløse, Valby, Indre By, Sydhavnen, Bispebjerg og Tingbjerg.
Se det fulde festivalprogram her.
Kontakt
Glimt Amager
Maskinhallen på Sundholm
Sundholmsvej 28A
Kontaktperson
Lars Gregersen