Arkitektur der dur

Undervisningsmaterialer for skoleklasser.

Børnekulturhus Ama’r, som er tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter, byder på unikke læringsrum og arkitektur med en masse spændende geometri. Dermed er huset ideelt til praktisk matematik- og designundervisning. Arkitekt og formidler Julie Dufour har udarbejdet et undervisningsmateriale til skoleklasser, så de på egen hånd - i Børnekulturhuset eller hjemme på skolen – kan arbejde med matematik og arkitektur.

Lån en værktøjskasse med tegnegrej og redskaber og gå på opdagelse på egen hånd

Besøg Børnekulturhus Ama’r og lad klassen fordybe sig i emner lige fra husets geometri, funktioner, strukturer og materialer til opmåling af udvalgte rum – både indendørs og udendørs.

I værktøjskassen findes udstyr og manual med fokus på opmåling, skitsetegning og opgaver om målestoksforhold. Opgaverne kan nemt tilpasses de enkelte klassetrin.

Ring og book en værktøjskasse inklusiv manual på telefon 32 84 32 11 eller skriv på bornekulturhusamar@kk.dk 

Arkitektur der dur – et telt

Workshop på egen hånd målrettet 1.-4. klassetrin

Børnekulturhus Ama’r er fyldt med huler og små rum, hvor børn kan være alene eller sammen med et par venner. Det var nemlig et ønske fra børnene, som var med til at designe huset. 

Gå på opdagelse i Børnekulturhuset og find de mange forskellige huler. Tegn hulerne og beskriv hvilke geometriske former og materialer, de er bygget af. Byg selv en mini-hule i papir.

Opgaven kan også gennemføres uden at besøge Børnekulturhuset.

Download forslag til opgaver og klippeark herunder: